• Tidligere topdiplomat bliver bestyrelsesformand for DR

    Источник: BDK Borsnyt / 12 дек 2024 06:45:28   America/New_York

    Den nye bestyrelse er på plads i Danmarks Radio. Og dermed er der også sat navn på den nye bestyrelsesformand i DR, som bliver den tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og eksambassadør i USA Lars Gert Lose. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse. »Med Lars Gert Lose i spidsen får DR en formand, der har stor erfaring med topledelse og strategisk udvikling,« lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). Den nye bestyrelsesformands erfaring med ledelse blev også nævnt, da han for godt en måned siden blev udpeget som administrerende direktør i Finans Danmark. Her tiltræder han senest 1. maj 2025, hvilket ikke står til at ændre sig ifølge Finans Danmark. Flere kendte navne Resten af bestyrelsen er som nævnt også udpeget, og der er flere bekendte navne på listen. Således er for eksempel den tidligere socialdemokratiske minister Christine Antorini udpeget til næstformand i bestyrelsen. Ligeledes tæller listen andre genbeskikkelser som eksempelvis tidligere venstreminister Helge Sander. Også folk som journalist og forfatter Kim Hundevadt, administrerende direktør i Elektronista Media Christiane Vejlø og ordførende direktør i Jyske Bank Anders Dam er på listen. Opdateres... https://www.berlingske.dk/politik/tidligere-topdiplomat-bliver-bestyrelsesformand-for-dr
Опубликовать